Loading...

Lav et Vision Board

Det handler kun om en ting!

Det skal visualisere, hvordan du gerne vil føle og have det i dit liv.

Lær hvordan du laver dit første!

Hvorfor skal du lave et Vision Board?

Den korte forklaring er: Fordi visualisering er den mest kraftfylde mentaltræning du kan lave.

Det her er for dem, der virkelig vil nå de mål de har i livet.

Den lidt længere forklaring er: når du visualiserer noget du ønsker at opnå i dit liv, så lykkes det bedre. Atleter har gjort det i årevis, visualiseret deres mål og konkrete handlinger, kun for at forbedre deres chancer for at nå det de går efter.

Når du visualiserer, så ser du visuelt det du ønsker dig at opnå.

Du føler hvordan det føles at være der, hvor du har opnået det du drømmer om.

Og lige der kommunikerer du med din underbevidsthed. Din underbevidsthed kommunikerer nemlig via billeder og følelser.

Så når du visualiserer det du gerne vil opnå og skaber de positive følelser, så får du din underbevidsthed “med på idéen” om at forandringen er et godt og trygt.

Formålet med dit Vision Board

Dit Vision Board skal fokusere på, hvordan du vil føle og have det i livet. Det er ikke kun på det materielle plan at du skal visualisere, men også på dit personlige plan. (Jeg kommer med forslag til punkter på dit Vision Board).

Oftest stillede spørgsmål om et Vision Board

Er der nogle regler, når man laver et Vision Board?
Der er én regel – Der er ingen regler. Du må lave det præcist som du vil. Klippe og klistre, på din computer eller noget helt tredje. Hvad der fungerer for dig.

Hvad skal jeg sætte på mit Vision Board?
Alt hvad der kan inspirerer og motivere dig.

Hvilke områder skal jeg fokusere på, når jeg laver det?
Tænk på hvilke mål du har. Områderne kan være: Dine relationer, din karrierer, økonomi, dit hjem, rejser, personlig udvikling, sundhed.

Og det behøver ikke være alle områder du lige nu tager fat på. Du kan starte med de mest vigtige eller hvor du er i livet lige nu.

Skal jeg lave et stort eller flere små, som passer til hvert område
Helt op til dig. Jeg selv kan godt lidt at have et stort, så jeg har samlet det jeg fokusere på nu.

Hvor ofte reviderer man sit Vision Board?
Når det giver mening. Når du har opnået noget, eller du er et sted i dig liv, hvor du gerne vil koble den del på. F.eks. at du vil have børn, eller ændre større ting i dig liv.

Sådan kommer du i gang

  • Du kan lave det på din computer eller en magnet tavle, hvor du sætter billeder op med magneter. Eller du kan købe et stykke karton og lime dine billeder fast.

  • Du skal bruge saks, lim, tape, tuscher og/eller knappenåle. (Alt afhængig af hvor du vælger at lave det)

  • Du skal have en bunke blade og magasiner du kan klippe i.

  • Vigtigt: Du skal vælge billeder ud fra at du har lyst til at se på det hver dag.

  • Afsæt 1-2 stressfrie timer til det. Du må gerne bruge noget tid på det. Det er jo en vigtig opgave. Sæt den rette stemning med måske lidt stearinlys og noget godt musik.

  • Læg alle billeder ud på dit karton, inden du gør det hele fast. Så får du det pæneste resultat.

Nu er du færdig, hvad gør du så?

Nu skal det op og hænge et sted, hvor du kommer ofte eller hvor du arbejder. Det kunne være over dit skrivebord eller i et køkken.

Nu vil du dagligt og måske mange gange hver dag blive mindet om, hvad der faktisk betyder noget for dig og du vil mentalt kode dig selv til at komme derhen, hvor du er bedst i balance, er den bedste version af dig selv og med de mennesker der betyder noget for dig. (Hvis det er der der er på dit board).